SPANSKUNDERVISNING
Undervisningen
” Det skal være sjovt at lære spansk! At gå på opdagelse i et nyt sprog og en ny kultur, kan give store og positive oplevelser. Derfor gemmer vi de tykke lærebøger væk, fokuserer på konversation og gør undervisningen dynamisk og aktiv, ved at tage ud og besøge charmerende steder i byen, hvor vi kan opleve den spanske kultur og nyde det spanske liv - alt imens vi hygger os og lærer en masse. Det er spanskundervisning på en ny og levende måde ".
Undervisningen er baseret på en interaktiv metode, der er udvikler sprogkundskab gennem konstante praktiske øvelser samt brug og træning af sproglige udtryk der er relevante for sprogbrug i hverdagen. 'Learning by doing' eller også kaldet erfaringsbaseret undervisning.
Undervisningen foregår uden klasseværelse og tykke grammatikbøger. Al undervisning finder sted 'live' ude i den spanske hverdag, på den lokale café, i parken eller i byen, hvor vi kan prøve sproget af i praksis. Det vil være meget interaktiv undervisning, hvor eleven hele tiden er 'på' og kan prøve sproget af konstant.
Kurserne er korte og med meget intensivt indhold. Undervisning i en kort og koncentreret periode betyder, at man virkelig bliver 'fodret' med masser af læring på en gang. At undervisningen er meget praktisk betonet og foregår ude i den spanske hverdag - gør at undervisningen ikke føles tung og teoretisk. Efter en uge med masser af indlæring, anbefales det at holde en pause - lade hovedet få ro - for så derefter på et senere tidspunkt at vende tilbage med mere undervisning og indlæring. Ganske som 'interval-træning' inden for sport.
På kurset laver vi en bred gennemgang af vigtigste spanske ord, hilsner, tal og udtryk til brug i en spansktalende hverdag. Kurserne giver et godt basiskendskab til spansk, uanset om du skal bruge det i Spanien, rejse til Sydamerika - eller blot ønske at lære et flot og interessant sprog. Vi arbejder også med udtale, fonetik og det at 'turde' udtrykke sig.
Spansk kultur er en vigtig del af sproget. Undervisningen tager dig med ud i den spanske hverdag – og det gør absolut ikke undervisningen mindre underholdende, tværtimod. I gennem sproget stifter vi bekendtskab med den lokale levemåde og de mange aspekter af det spanske og latinamerikanske samfund.
Pensum er lavet til max 1-2 personer ad gangen. At vi ikke er flere, gør at alle deltagere hele tiden er i aktiv undervisning og får mange flere øvelser, end på store hold. En meget effektiv måde at lære spansk på.
Undervisningen vil være tilrettelagt ud fra dig/jeres behov og ønsker. Hvis du/I har specielle ønsker, forslag eller temaer - kan I kan således selv være med til at præge undervisningen.