Kurser og Priser

buenos días

PRIVAT SPANSKUNDERVISNING I TORREMOLINOS - SPANIEN

Kurser  &  Priser




" D e t   l i l l e   k u r s u s "


1 uge 10 timer


2 timers daglig undervisning mandag – fredag. Tidspunkt aftales efter ønske.


Kurset tilbyder masser af interaktiv undervisning og praktiske øvelser der giver en god 'kick-start' til spansk. Ideelt til dem med lidt mindre tid – men med lyst til en intensiv, koncentreret og effektiv uge med spansk.


Kurset fokuserer på konversation, det er en af de mest effektive måder at lære på. Lette samtaler og masser af praktiske øvelser der hele tiden arbejder aktivt med eleven – det er noget der giver pote.

Undervisningen består af lektioner på 60 minutter, der er disponeret for at give dig bedre mulighed for at tale aktivt og øve samtale med læreren.


I løbet af lektionerne vil vi tale om forskellige emner, der alle er relateret til livet i Spanien og som har praktisk relation til dit behov. Alt sammen foregår i en afslappet atmosfære på steder hvor du kan få lov at prøve det spanske af i praksis. Det kan være på den lokale spanske café, en tur på marked eller rundt i byens gader.


Kurset finder sted i området ved Montemar og El Calvario i Torremolinos.


Priser:

1 pers - kr. 1.350,- / 180,- euro

2 pers - kr. 1.875,- / 250,- euro



" D e t   s t o r e   k u r s u s "


1 uge 20 timer


3 timers undervisning dagligt mandag til fredag. Tidspunkt aftales efter ønske.

Den daglige undervisning vil være en kombination af instruktion og praktiske interaktive øvelser.

Kurset finder sted i området omkring Montemar og El Calvario ved Torremolinos, hvor vi opholder os i de lokale dele af byen, hvor de lokale spaniere holder til og lever livet på spansk.


Lørdag afholder vi 'sprog-tour' til fx Málaga, for at opleve og gå på opdagelse i den smukke, gamle provinshovedstad. Vi besøger spændende, lokale steder i byen, kigger på spansk levevis og kultur - mens vi øver en masse praktisk spansk, som vi har lært i løbet af ugen. Turen varer min. 5 timer.


Kurset planlægges ud fra dine/jeres ønsker og behov. Spansk sprog til rejsebrug, forretning, arbejde eller ophold i spansktalende lande. Har du/I specielle ønsker, så designes kurset efter det. Men ellers gennemgår vi et grundlæggende fyldigt pensum til spansk til rejse- og hverdagsbrug.


Den daglige undervisning er meget interaktiv og praktisk - og eleven (eleverne) er i konstant samtale og øvelser. Denne undervisning foregår også 'live' ude i den spanske hverdag, enten på den lokale café, i parken eller rundt i byens gader. Et koncentreret kursus for dem der virkelig ønsker at lære meget på kort tid - for efterfølgende selv at kunne træne og følge op på undervisningen.

Kurset er velegnet til både begyndere og de som trænger til at få genopfrisket spansk fra tidligere.


Undervisningslektioner a 60 min.


Kurset inkluderer alt undervisningsmateriale, lettere forplejning undervejs i programmet - samt transport til Málaga.


Priser:


1 pers - kr. 2.700,-  /  360 euro

2 pers - kr. 3.750,-  /  500 euro



1 uge 15 timer


Du har også mulighed for at tage det store kursus, uden lørdagens 'sprog-tour'. Det giver et kursus på 15 timer med 3 timers daglig undervisning mandag - fredag.


Priser:

1 pers - kr. 2000,- / 270 euro

2 pers - kr. 2800,- / 375 euro



4 ugers kurser


Ønsker du mere tid og ro til at lære spansk? Så spred kurset over 4 uger - sammensæt selv dine timer, så undervisningen passer til din tid og dit behov. Det giver mere ro og luft i undervisningen. Ideelt til elever der er bosat fast i Spanien.


Al undervisning er baseret på timepris: 

1 pers 18 euro/time

2 pers 25 euro/time


Rabat gives ved mere end 20 timers undervisning




Design et kursus efter eget ønske


Har du et specielt ønske om et personaliseret kursus i spansk? Har din virksomheds medarbejdere behov for spanskkundskaber inden for et bestemt område?


Du er altid velkommen til at skrive og forespørge om et kursus specielt efter dit eget ønske. Skriv blot mail til info@buenosdias.dk - gerne i god tid - og så kan vi måske finde en løsning og designe et kursus specielt til dig.